Den fagre nye verden – Hormonerstatningsterapi

Hormonerstatningsterapi

Skrevet af Anders Nedergaard, MSc, PhD-studerende, Institut for idrætsmedicin, Bispebjerg hospital


Indledning

Jeg bliver ofte spurgt til HRT (hormone replacement therapy, på dansk hormonerstatningsterapi) af folk fra motionsmiljøet. Det er sandsynligvis begrundet i en myte om, at amerikanske læger i flæng udskriver testosteron og væksthormon til folk, der vil have det. Sandheden er dog ikke helt sådan, men det er et kontroversielt emne og der findes efterhånden folk i det lægefaglige miljø som anbefaler denne type behandling. Tendenserne indenfor udviklingen af lægemidler, markedsføringen af dem, samt hvordan vi anskuer alderdommen og den aldrende krop tilfører denne debat nogle nye aspekter, som jeg vil forsøge at afdække i denne artikel.


Hvad er det for noget med de amerikanske læger?

Det er en meget almindelig myte at ”læger i USA udskriver rask væk væksthormon og testosteron”, men det passer simpelthen ikke. Forklaringen er, at der findes simpelthen i skrivende stund ikke bevis for at det i et overordnet perspektiv er sundt at supplere folk med væksthormon og testosteron! Det skyldes til dels at der ikke er lavet passende undersøgelser på området endnu, men også at man helt generelt ikke anser alderdom som værende en tilstand, der skal behandles i sig selv. Grunden til at myten så eksisterer er at det generelt forholder sig således i de vestlige lande, at læger godt nok i grove træk skal adlyde nogle behandlingsforskrifter for forskellige sygdomme, men derudover har de forholdsvis stor individuel handlefrihed i forhold til hvordan man behandler forskellige problemer, bare man ikke gør skade på patienterne. Følgelig har der været nogle læger, som selv har besluttet, at de synes at supplering med testosteron eller væksthormon bare er helt fantastisk og så ellers har givet den gas med receptblokken, men det bør slås fast at det på ingen måde er normen og heller ikke lægestandens synspunkt at det er hensigtsmæssigt. Men er de få, der så rent faktisk gør det, forud for deres tid eller er deres faglighed tvivlsom?


Aldring og hormoner

Med alderen svækkes kroppen på mange måder. Vores kredsløb og led akkumulerer slid og skader gennem hele livet og evnen til at regenerere disse skader svækkes med alderen. Samtidig taber vi muskelmasse og vores evne til at styre det vi spiser ud i musklerne i stedet for ud i fedtvævet, svækkes. Præcis hvorfor disse ændringer sker, kan vi slet ikke forklare 100%, men en del af svaret ligger kroppens produktion af hormoner. Med alderen ændres produktionen af flere hormoner. Nogle af de mest interessante i denne sammenhæng er testosteron og væksthormon, HGH.

– Testosteron er med til at øge muskelmassen, hæmatokritværdien, knoglemassen, libidoen og til dels generel opvakthed og årvågenhed. Når testosteronen falder, ryger disse karakteristika altså med.

– HGH’s primære funktion er at sørge for højdevækst i barndommen og puberteten og i voksne mennesker er det involveret i at øge proteinsyntesen i bindevæv (brusk og sener), samt i fedtforbrænding.

Det er et velkendt faktum at fra sidst i 20’erne til starten af 30’erne topper produktionen af disse hormoner og de falder herefter resten af livet. Sammen med dem falder muskelmassen, knoglemassen, libido osv. mens fedtmassen stiger og energiniveauet daler og disse ændringer kan delvist tilskrives faldet i de aktuelle hormoner.

Problemet er bare at man ikke entydigt kan sige at det er hormonerne der er den forklarende faktor, for man ser også at disse hormoner falder som respons på flere andre sygdomme, så der kan sagtens være en mere overordnet form for kontrol i kroppen. Det er altså svært at vide, hvad der er hønen og hvad der er ægget og det er langt fra sikkert at svaret er enten/eller, for det kan sagtens være både/og.

Visse læger taler om at der findes en såkaldt andropause, altså en mandlig overgangsalder relateret til svækket testosteronproduktion, omend det ikke er et alment accepteret begreb. Det er ikke fordi at faldet i testosteronproduktion nødvendigvis accelereres, men sandsynligvis blot her at symptomerne begynder for alvor at dukke op.


Er aldring en sygdom?

Cachexi eller det mere populære begreb wasting, dækker over det muskeltab, der ofte følger svær sygdom. Under infektionssygdom, brandsår, AIDS, cancer, svære traumer (biluheld f.eks.), organsvigt og andre truende sygdomme, nedbryder kroppen meget, meget hurtigt musklerne. Dette tab af muskelmasse har man i en årrække forsøgt at behandle, da man har erfaret at det er med til at øge dødeligheden. I denne sammenhæng har der været ting som testosteron eller andre anabolske steroider, HGH, IGF og andre anabolske hormoner i brug, men resultaterne har endnu ikke været klare nok til at der forelægger anbefalinger på hvad der er smart at gøre.

Den næste ”pind på bålet” er, at det efterhånden er blevet klart, at tilstanden af kroppen, når vi går ind i alderdommen har afgørende betydning for hvor stor livskvalitet vi kommer til at have og ultimativt hvor gamle vi kan forvente at blive. Et eksempel på dette er at der er påvist en sammenhæng imellem grebsstyrke og forventet levetid. Jo stærkere man er, jo mindre risiko for at dø!

Det rejser jo det interessante spørgsmål: ”bør man behandle folk med medicin, som sikrer at de 1) taber mindst muligt muskelmasse igennem voksenlivet, eller 2) i alderdommen kan opbygge muskelmasse nok til at nå et givent niveau, hvis folk er så langt nede at det beviseligt er et problem?”
Allerede nu er flere medicinalvirksomheder meget interesserede i denne udvikling og der er flere lægemidler i klinisk afprøvning til denne type behandling. Det økonomiske incitament er enormt – tænk bare på meget medicin man kan sælge, hvis man kan få overbevist verden om at man bør tage medicin for at forberede sig bedst muligt på alderdommen, fra man er 40-50 år og indtil man dør? Man skal ikke undervurdere indflydelsen fra medicinal industrien, når man følger med i dette…


Bør man foreskrive HRT behandling?

Dette er ofte det centrale spørgsmål og før man kan besvare det, er der to andre spørgsmål man skal kunne besvare:

1) Skal man betragte alderdom som en tilstand der skal behandles?

Lægestanden har som erklæret formål at behandle sygdomme og man har indtil nu set mange af de ændringer, der kommer med alderen, som ”naturens gang” og ikke som en sygdom. Spørgsmålet er etisk/moralsk af natur og således ikke noget der lige lader sig overstå med det samme, men mit personlige gæt er, at i løbet af en årrække vil holdningen skifte så svaret bliver ja. Vores kultur drager generelt mod et normsæt, hvor vi kontrollerer verden og naturen mere og mere og endelig kan det vise sig at det rent faktisk bliver et spørgsmål om cost/benefit: Hvis man kan holde folk på arbejdsmarkedet 5 år mere og sørge for at folk har samlet kortere tid med hjospitalsindlæggelse mellem pensionsalderen og deres død, så bliver det måske samfundsøkonomien, der kommer til at give os svaret….

2) Hvis man skal supplere folk med medicin, hvilke medicintyper skal der bruges og hvilket niveau skal de suppleres op til?

(For nemheds skyld har jeg valgt at afgrænse denne diskussion til HGH og testosteron/anabolske steroider)
Vi ved allerede nu at for høje niveauer af testosteron og HGH er usunde. For høje niveauer af testosteron medfører øget risiko for at dø af hjertekarsygdomme og for høje niveauer af HGH medfører risiko for sukkersyge og forstyrrelser i fedtstofskiftet. Omvendt ved vi også at for lave niveauer af testosteron fører til overvægt, forøget risiko for hjertekarsygdomme og depression, mens for lave niveauer af HGH fører til overvægt, træthed og øget tendens til depression. For lidt er skadeligt og for meget er også skadeligt, hvilket altså må betyde at der er en optimal værdi ind i mellem. Før de forskellige landes sundhedsfaglige myndigheder skulle kunne lave sådan en anbefaling, som spørgsmålet ovenover ligger op til, skal man kunne finde sådan en optimalværdi og det er en monumental opgave. Der kan nemlig være mange ting, der påvirker en sådan optimal værdi:

– Skal kønnene suppleres forskelligt?

– Skal forskellige aldersgrupper for eksempel suppleres forskelligt?

– Er der forskelle mellem forskellige etnotyper (f.eks. mellem asiater og kaukasiere)

– Skal man først supplere folk efter andre tiltag har været forsøgt?


HRT eller doping?

Grunden til at det oftere er raske, unge mennesker fra motionsmiljøet der spørger til disse ting og ikke ældre mennesker, der er bekymrede for deres krops forfald, skal nok findes flere steder, men jeg kan ikke lade være med at tænke på om folk betragter det som en genvej til at få lov til at ”småkrudte” sig lidt på lovlig vis. Mange af os har jo også set videoer med amerikanske mænd i 30’erne eller 40’erne, som sidder og fortæller at de har fået HRT eller ”suppleringsterapi” i flere år og at det i øvrigt er helt forkert at anabolske steroider er farlige og desværre tror mange rent faktisk på det. Der kan dog ingen tvivl herske om at hvis man supplere ellers raske, unge til midaldrende mænds hormonniveauer helt op til et niveau, hvor det rent faktisk har en væsentlig gunstig effekt på muskelmassen, så er man forholdsvis tæt på nogle niveauer, som vil kunne give bivirkninger på langt sigt.


Afslutning

Vi oplever generelt en trend imod at der bliver længere og længere imellem grænserne for hvad vi vil behandle med medicin og jeg tror personligt at forsøg på at simulere ungdom i den aldrende krop med forskellige typer medicin bliver en realitet indenfor en forholdsvis overskuelig fremtid. Det rigtigt interessante spørgsmål bliver så, hvornår man er egnet til denne type behandling og hvordan den præcist kommer til at foregå?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

- LÆS MERE -

Forskellige typer af fedt

Fedt – de forskellige typer

Skrevet af Mikael Lenz Strube (Smeden) Introduktion Følgende er en grundig gennemgang af forskellige typer fedt, og hvorfor man bør spise dem. Noget af teksten

Hvad er weight gainer?

Weight gainer – hvad er det?

Skrevet af bodybuilding.dk, Bodylab Nutrition – rta@bodylab.dk. En weight gainer er et meget misforstået produkt som vi med denne artikel gerne vil prøve at sætte fokus på.

Information om kost

Kosten fra A til Å

Skrevet af Mikael Lenz I denne artikel vil jeg kort komme ind på hvad der udgør grundpillerne i en fornuftig kostplan, hvadenten man prøver at

Program for styrke

Program for styrke i de 3 store

Skrevet af bodybuilding.dk Nedenstående program er et program for de personer som er interesseret i at maksimere deres styrke i de 3 store, nemlig squat,

Fordelen ved dropsets

The power of dropsets

Skrevet af bodybuilding.dk Folk med bodybuilding aspirationer vil gerne være massive, og helst så hurtigt som muligt. Men det kan være en forvirrende affære at

Spiseforstyrrelser

Når fokus bliver til forstyrrelse

Skrevet af Nicklas Pyrdol, Cand. Scient. Sportspsykologisk konsulent ved SportsMentality For at stå med en lav fedtprocent og en anstændig muskelmasse kræver det længerevarende fokus.